The McGuire Programme

 McGuire programmet: blev grundlagt i 1994 af Dave McGuire, der selv voksede op med en svær stammen, alle instruktørere og coaches i programmet er rehabiliterende stammere, dvs. vi har lært at ha kontrol over vores stammen, hvorimod tidligere var det stammen der havde kontrol over os. Der tilbydes nu kurser i flere lande, foruden Skandinavien har man kurser i Holland, England, Irland, USA, Sydafrika og Australien.

Programmet er ingen helbredelses eller mirakel kur. Programmet tilbyder en teknik, hvor vi ikke kun arbejder med talen, men vi arbejder med forståelsen af stammen, fysisk og ikke mindst psykisk. Vi arbejder med selv-accept, assertiveness og non- avoidanceteknikker og vi har værktøjer til at arbejde med frygten for stammen. Vi ser på det som en sport “the sport of speaking”. For at blive god til noget, er man nødt til at træne og ha et mål. Vores mål er veltalenhed, at blive veltalende personer, at ha det sjovt når du taler.

Det at overvinde stammen og arbejde med en “bagage” af negative oplevelser samlet gennem årene, er hårdt arbejde. Derfor kræver det motivation, at man bestemmer sig for at ville dette.

Et McGuire kursus Starter typisk Torsdag morgen kl.900 og slutter søndag kl 1400. Kurserne er ekstremt intensive og der arbejdes fra tidlig morgen til sen aften i sessioner a`50 min. og 10 min. pause. Som ny deltager ( ny student), vil man over de 4 dage, komme til at få udfordringer og komme til at bryde grænser man aldrig troede var muligt. Men ikke før man er klar til det og man blir ikke bedt om at gøre noget, som instruktørerne og de erfarne deltagere ( gamle studenter) ikke har gjort eller ville gøre.

Næsten alle forlader kurset med en kontrolleret flydende tale, men for at opretholde den, er man selvfølgelig nødt til at fortsat bruge teknikken og træne. Man får tildelt en personlig vejleder, som står til rådighed på telefon, med vejledning og support efter kurset. Det anbefales at komme på opfølgnings kursus, for at være med til at hjælpe andre nye deltagere og for at perfektionere sin egen tale.

Kurset koster  9000 Dkr. + kost og logi. Kursus afgiften betales i frokost pausen om fredagen, så du har en chance for at se om det er noget for dig.

Inkluderet i Kursus afgiften er:

  • Personlig vejleder
  • Livslang support
  • Bogen Beyond stammering
  • Adgang til støttegrupper i dit område
  • Telefon support
  • On-line support
  • Livslang medlemskab